Ring til os på 

7696 1800

Forfatterlinjen på Askov Efterskole


Føler du dig hjemme, når du befinder dig i en boghandel eller på et bibliotek – omringet af bøger og gode historier? Elsker du at skrive, og drømmer du om at se dit eget navn på tryk? Forfatterlinjen på Askov Efterskole gør alle dine forfatterdrømme til virkelighed! 

Uanset om du lige er begyndt at skrive eller har et næsten færdigt manuskript i skrivebordsskuffen, er dette linjefaget for dig. Det eneste krav er, at du skal elske at skrive og have lyst til at blive endnu bedre til at sammensætte ord på måder, der overrasker, rører og tryllebinder læseren.  

Bliv en del af et skrivefællesskab

På linjefaget Forfatter bliver du en bedre skribent. Vi tager udgangspunkt i dine tekster og dit univers og arbejder videre med plot, komposition, karakteropbygning, miljø, sprog og redigering. Du får opbygget din helt egen værktøjskasse med konkrete redskaber til, hvordan du skaber den bedst mulige tekst – hvad enten du skriver på en fantasytrilogi, eller du nørkler med realistisk kortprosa, om du skriver haikudigte eller sci-fi. 

Dine holdkammerater kommer til at fungere som dine sparringspartnere, og du bliver en del af et tæt skrivefællesskab, hvor alle hjælper hinanden videre, når plottet går i hårdknude, eller skriveblokaden kommer snigende.

Bliv klogere på litteraturen – og de store forfatteres skriveteknikker

På linjefaget Forfatter søger vi inspiration hos de store forfattere og opbygger vores litteraturkendskab, så du ikke blot hører om forskellige stiltræk og skriveteknikker, men også oplever hvordan andre forfattere bruger dem og lærer at gøre dem til dine egne. 

I undervisningen kommer du desuden til at være omgivet af bøger. For undervisningen foregår i vores hyggelige og stemningsfulde bibliotek.

I løbet af efterskoleåret vil vi desuden få besøg af forfattere og andre relevante personer fra bogbranchen.