Ring til os på 

7696 1800

Thomas Tarp Hansen, forstander

Thomas er født i 1976 og har været ansat på skolen siden 2001.

Thomas er opvokset på Vandel Efterskole og på den måde "opflasket" med efterskoletanken.
Thomas er læreruddannet med liniefag i musik og dansk og udover at være forstander underviser han på musiklinjen.

I sin fritid er Thomas guitarist i to bands - Metropol og Rust.

Han er gift med Katrine. De bor på skolen sammen med deres to børn Eskild og Alfred.

E-mail: tt(at)askovefterskole.dk

Katrine Munk, viceforstander

Katrine Munk er født i 1975 og har været ansat siden 2018. Hun er uddannet lærer med linjefag i engelsk og billedkunst og var i 2001 med til at starte efterskolen. Udover at være viceforstander underviser Katrine i dansk og i valgfaget keramik. I sin fritid arbejder katrine med maleri og keramik, som bl.a. sælges på museet Trapholt og hos Fabrikanterne i Vejle

Katrine er gift med Thomas, og sammen har de Eskild og Alfred. 

E-mail: km(at)askovefterskole.dk

Nicolai Brus Hansen

Nicolai er født i 1985, og har været ansat siden 2017. Hans uddannelsesmæssige baggrund er en bachelor i karakteranimation fra The Animation Workshop i Viborg. Han har arbejdet som freelance animator på projekter som fx Telltales' spil The Walking Dead.

Han underviser på animationslinjen, i valgfaget karakterdesign, produktudvikling, idræt og matematik. Derudover har Nicolai weekendkurser på Sønderborg Kunstskole i Visual Storytelling.

Fritiden bliver brugt på at udfolde sig kreativt, suse rundt i de danske skove sammen med sine fire slædehunde samt hjemmehygge med familien, som består af ægtefællen Malene og to energifyldte, kreative børn.

Sarah Schulze

Sarah er født i 1975 og har været ansat på skolen siden 2007.
Sarah er uddannet i tysk og dramaturgi fra Århus Universitet. Hun underviser i tysk, Cambridge-engelsk, kulturfag samt på teater- og musical-linjen.

Sarah har gået på en privat showteaterskole, og i sin fritid synger hun i bandet Locomotion.
Sarah bor i Askov med sin familie.

Email: ss(at)askovefterskole.dk

Kenneth Dünne

Kenneth er født i 1979 og har været ansat på efterskolen siden august 2015. Han har tidligere arbejdet i forsvaret, samt haft et kortere ophold i folkeskolen.

Kenneth er uddannet i matematik, historie og samfundsfag på UCSYD i Haderslev. Han underviser i matematik, idræt og valgfaget ’sport for sjov’.

I fritiden holder Kenneth sig aktiv med forskellige former for idræt, samt bruger tiden på fiskeri.
Kenneth bor ved Sommersted sammen med sin familie.

Carina Lya Nielsen

Carina er født i 1986 og har været ansat på skolen siden december 2014. Carina er uddannet visuel kommunikationsdesigner fra Kolding Designskole. Hun underviser på kunst og designlinjen samt i dansk og tegning. Derudover underviser Carina i kreative valgfag og fællesfag på højskolen.

I sin fritid tilbringer Carina tid sammen med venner og familie, dyrker sin interesse for kunst og litteratur og arbejder i den forbindelse med egne illustrative projekter. Carina bor sammen med sin kæreste Lasse og katten Birk. 

E-mail: cn(at)askovefterskole.dk

Claus Bjerre Jacobsen

Claus er uddannet fra Design Skolen i Kolding og underviser i Game Design og projektledelse.

 

E-mail: cj(at)askovefterskole.dk

 

Sara Reinholdt Durand

Sara er under uddannelse på den frie Lærerskole i Ollerup og er ansat fra august 2018. Hun underviser i dansk, engelsk, kulturfag og fransk.

E-mail: sd(at)askovefterskole.dk

Ole Nyegaard

Ole er født i 1962, magister i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og lærerudannet på Nørre Nissum Seminarium. Har spillet i et punkband, gået på kunstskole, arbejdet som cykelbud, rengøringsmand, arbejdsmand, stenhugger, akademiker, kommunikationsrådgiver, pakkepost og meget mere.

Ole bor som deltidseremit på skolen, samler på bøger, spiller PS4 og løber halvmarathon. Han er desuden far til to voksne døtre.

Ole har været ansat siden 2017 og underviser i dansk og kulturfag.

E-mail: on(at)askovefterskole.dk

Kirsten Bøgh Fuglø

Kirsten er født i 1958 og har været ansat på skolen siden 2002.

Hun er seminarieuddannet med linjefag i matematik, fysik/kemi, håndarbejde, engelsk samt natur/teknik. Hun underviser i Cambridge-engelsk, idræt og valgfag samt på Bri10sh linjen i Advanced English, matematik og science, og så er hun skolevejleder.

Kirsten har mest boet i Danmark, men også i Tanzania, USA og Færøerne.

Kirsten er vild med det engelske sprog og med at køre motorcykel. Derudover er hun børneinstruktør på Askovs amatørscene – Sløjdscenen. Kirsten bor på skolen sammen med sin mand, Eli, der også er lærer på skolen.

Eli Fuglø

Eli er født i 1959 og har været ansat på skolen siden 2002.

Eli er uddannet svagstrømsingeniør og voksenunderviser. Han underviser i matematik og naturfag (fysik/kemi, biologi, geografi).

I sin fritid har Eli i mange år været FDF-leder. Han nyder lejrlivet og har også i flere år været aktiv "jernalder-mand" i Dejbjerg Jernalderby.

Eli bor på efterskolen med sin familie. Han er gift med Kirsten, der også er ansat på skolen.

E-mail: ef(at)askovefterskole.dk

Grethe Nielsen

Grethe  er født i 1968 og har været ansat på skolen siden 2006.

Grethe er seminarieuddannet med linjefag i tysk, matematik og håndarbejde. Hun har inden sin ansættelse på efterskolen arbejdet som både folkeskolelærer og efterskolelærer.

Hun underviser i tysk, matematik, og idræt samt på kunst- og designlinien.

I sin fritid arbejder Grethe med kreative sysler. Dertil leder hun et puslingehold i den lokale gymnastikforening.

Grethe bor i Askov med sin familie.

E-mail: gn(at)askovefterskole.dk

Nicolai Damgaard

Nicolai har været professionel musiker siden han var 19. Han underviser på musiklinjen og i valgfaget Elektronisk musik. Derudover har han soloundervisning i klaver og trommer.

Se mere om Nicolai på www.nicolaidamgaard.dk

Helle Klitgaard

Helle Klitgaard

Helle er efterskolens sekretær og holder til i 'komando-centralen' på kontoret. Det er oftest Helle, du får i røret, når du ringer til skolen.

E-mail: hk(at)askovefterskole.dk