Kostpolitik på Askov Efterskole

Hvad spiser vi på Askov Efterskole?

På skolen spiser vi seks gange om dagen fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider.

Der er morgenmad med friskbagt brød og frisk frugt hver dag. Til frokost er der altid kolde og lune retter samt salat. Vi spiser varm mad til aften. Vi har minimum en vegetar-dag om ugen.

Vores råvarer er så vidt muligt handlet lokalt og vi har desuden bronzemærket i økologi, hvilket betyder at knap 60% af vores råvarer er økologiske. 

Mange af vores elever er vegetarer og vi har en særskilt vegetarbuffet med mange lækre retter.

Der er elever i køkkenet om formiddagen, og desuden hjælper vi hinanden med at rydde op og gøre rent efter måltiderne.

Hvis du har allergi, kan vi oftest imødekomme det.

Kom til Efterskolernes Dag på Askov Efterskole

Oplev skolen, mærk stemningen og mød både elever og lærere. Få en rundvisning og et ærligt indblik i hverdagen på Askov Efterskole.