Askov Efterskoles Musikskole

På Askov Efterskole spiller musik en stor rolle i hverdagen for alle vores elever. Vi er en kreativ efterskole, og vi oplever derfor, at stort set alle vores elever, hvad end de går på musiklinjen eller ej, udviser en stor interesse og glæde omkring de mange musikalske indslag, vi arrangerer i løbet af året. 

Af netop denne grund har vi på Askov Efterskole også oprettet en musikskole på efterskolen, sådan at alle vores elever har mulighed for at tilvælge musikken og dygtiggøre sig i et instrument efter eget ønske.

Musikskole på efterskole – sådan fungerer det

Ligesom ved enhver anden musikskole, fungerer vores musikskole på den måde, at vores elever kan købe sig til eneundervisning i et valgfrit instrument. Det er ofte efterskolens egne musiklærere, der underviser på musikskolen og ellers musikere udefra. Lige nu kan vi tilbyde undervisning i følgende:

  • Sang
  • Guitar (akustisk og elektrisk)
  • Elbas
  • Trommer
  • Klaver eller keyboard
  • Lydstudie (Logic opsat på MacBook)

Undervisningen bliver spredt udover året, og i alt vil hver elev få 20 undervisningslektioner af 20 minutters varighed. Mellem hver lektion er det op til den enkelte elev at få øvet sig – men skolens musiklærere står naturligvis altid til rådighed for at besvare spørgsmål eller hjælpe på anden vis. Et musikskoleforløb på Askov Efterskole koster 3000 kroner for et skoleår (20 lektioner). Betalingen fordeles på to rater og indbetales på girokort.

(Et hold (instrument) på skolen oprettes kun, hvis der min. 5 tilmeldte elever.)

Hvem kan vælge at gå på musikskole?

På Askov Efterskole er vores tilbud om musikskole gældende for alle elever. Det er altså helt lige meget, hvilket linjefag du har, så længe du har lyst til at lære at synge eller spille på et instrument. Det er også ligemeget, om du har erfaring med at synge eller spille. Vores musiklærere tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, og starter du som nybegynder, vil du efter den sidste lektion opleve at have fået et grundigt kendskab til dit instrument. Vi har tidligere set flere eksempler på, at elever, som ikke tidligere har spillet musik, har mestret et instrument på et højt niveau, når efterskoleåret slutter.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til musikskoleforløbet hos Askov Efterskole, eller er der andet, vi kan hjælpe med? Så er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 76 96 18 00 eller via vores mail askov@askovefterskole.dk. Vi vil med glæde svare på alle dine spørgsmål, og allerede nu kan vi love dig, at du på Askov vil opleve en efterskole med musik, kreativt og højt til loftet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi tilbyder undervisning i:

  • solosang
  • guitar (akustisk og elektrisk)
  • elbas
  • trommer
  • klaver (el. keyboard)
  • lydstudie (Logic opsat på Mac)

Har du spørgsmål?

Du er altid hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til os.
Brug kontaktformularen eller giv os et ring.

Eller ring:

Telefontid:
Mandag – torsdag: 09.00 – 15.30
Fredag: 09.00 – 14.00