Tilmelding til Besøgsdage og besøgsaftener

Efterskolernes Dag

Har du overvejet at tage på Askov Efterskole, men ved måske ikke helt, hvad det er for et sted? Vores hjemmeside har givet dig en masse informationer, men du kunne godt tænke dig at opleve stedet selv? Så kom til Efterskolernes Dag på Askov Efterskole. Efterskolernes Dag er en perfekt mulighed for at mærke og se, hvordan stemningen er på vores efterskole. Lige præcis på Efterskolernes Dag er skolen nemlig fyldt med lærere, elever og måske også flere af dine kommende efterskolevenner, som også vil opleve Askov tæt på. Når vi holder Efterskolernes Dag, vil du og dine forældre få en  rundvisning på skolen af en af de nuværende elever, og du kan høre om, hvordan hverdagen er fra en elev. Har du eller dine forældre nogle spørgsmål, kan I få en snak med en af vores fantastiske lærere. Til slut er der kaffe og kage, og hvem ved, måske du møder en, som bliver din klassekammerat, når du begynder på Askov.

Hele arrangementet Efterskolernes Dag, tager omtrent 1,5 time, og tilmelding er ikke nødvendigt. Så tag din far og/eller mor under armen, og besøg Askov Efterskole.

Efterskolernes Aften

Har du og dine forældre ikke mulighed for at komme til Efterskolernes Dag, kan du heldigvis også komme forbi til Efterskolernes Aften. Til Efterskolens Aften kan du, på samme måde som til Efterskolernes Dag, få et indtryk af, hvordan livet på Askov Efterskole er. Vores nuværende elever er på skolen, og derfor kan du også få en fornemmelse af den stemning, der er til hverdag. Efterskolernes Aften er en måde, hvorpå du og dine forældre kan få svar på jeres spørgsmål, uanset om det handler om undervisning, skolens vision, elevernes hverdag, valgfag eller noget helt andet. Vores undervisere og elever er klar til at vise jer rundt på skolen og fortælle jer om stort og småt.

Det er ikke nødvendigt at melde sig til Efterskolernes Aften. Arrangementet er åbent for alle nysgerrige, og vi glæder os allerede nu til at møde dig og din familie.

Udover Efterskolernes Dag og Efterskolernes Aften, er der flere besøgsdage i løbet af året på Askov. Til disse besøgsdage skal man tilmelde sig her på vores hjemmeside. På disse besøgsdage kan man endnu bedre opleve atmosfæren blandt eleverne, da der er færre gæster end på Efterskolens Aften og Dag. I bliver budt velkommen af vores forstanderpar Thomas og Katrine, som vil fortælle om skolen og hverdagen. Efterfølgende får I en rundvisning af en af vores søde elever og besøget slutter af med kaffe, kage of en snak med en lærer. Så er I forhindret i at komme til de store arrangementer, så tøv endelig ikke med at melde jer til og komme på besøg en af de andre dage.

Besøgsdage i 23/24:

Tilmeld dig her:

Onsdag d. 3/4 kl. 18.00 (ikke flere pladser)

Onsdag d. 3/4 kl. 19.30

Søndag d. 5/5 kl. 13.00

Søndag d. 5/5 kl. 14.30

Har du spørgsmål?

Du er altid hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til os.
Brug kontaktformularen eller giv os et ring.

Eller ring:

Telefontid:
Mandag – torsdag: 09.00 – 15.30
Fredag: 09.00 – 14.00